-
1 sak
substantiv1. sag, genstand, ting2. sag, noget man tænker på eller lige har talt omI alla fall (i varje fall) kan vi väl diskutera saken, eller hur?
I hvert fald kan vi vel diskutere sagen, eller hvad?
3. sag, tvist, strid, uenighed (jura, lov og ret m.m.)Gå rakt på sak, komma till saken
Gå lige til sagen, lige ud af posen, uden omsvøb
Gøre fælles sag med nogen, gøre noget sammen med nogen
Gøre noget ud af noget, overdrive noget
Komme (gå) direkte til sagen, begynde at tale om det væsentlige
Tage sagen i egen hånd, løse et problem uden at bede nogen om hjælp
Ikke være objektiv, sige noget fordi man selv tjener på det
Det är inte din (hennes, hans m.m.) sak
Det angår (vedrører) ikke dig (hende, ham m.m.)
Det er ligemeget (hvad man vælger), det spiller ingen rolle
Det hör med till saken, sak samma
I virkeligheden har du ret, principielt har du ret
Det ligger i sagens natur, det er indlysende
Saken är den att...
Sagen er den at..., det er sådan at...
Det var så det, og så er den ikke længere!, Sådan er det!
Vad gäller saken?
Hvad drejer det sig om?
En given sag, noget indlysende
Noget vigtigt; Noget vanskeligt eller besværligt
I virkeligheden, i realiteten, i saglig henseende
Till saken!
Til sagen!
-
2 sak
substantiv1. sag, genstand, ting2. sag, noget man tænker på eller lige har talt omI alla fall (i varje fall) kan vi väl diskutera saken, eller hur?
I hvert fald kan vi vel diskutere sagen, eller hvad?3. sag, tvist, strid, uenighed (jura, lov og ret m.m.)Særlige udtryk:Gå rakt på sak, komma till saken
Gå lige til sagen, lige ud af posen, uden omsvøbGøre fælles sag med nogen, gøre noget sammen med nogenGøre noget ud af noget, overdrive nogetKomme (gå) direkte til sagen, begynde at tale om det væsentligeTage sagen i egen hånd, løse et problem uden at bede nogen om hjælpIkke være objektiv, sige noget fordi man selv tjener på detDet är inte din (hennes, hans m.m.) sak
Det angår (vedrører) ikke dig (hende, ham m.m.)Det er ligemeget (hvad man vælger), det spiller ingen rolleDet hör med till saken, sak samma
I virkeligheden har du ret, principielt har du retDet ligger i sagens natur, det er indlysendeSaken är den att...
Sagen er den at..., det er sådan at...Det var så det, og så er den ikke længere!, Sådan er det!Vad gäller saken?
Hvad drejer det sig om?En given sag, noget indlysendeNoget vigtigt; Noget vanskeligt eller besværligtI virkeligheden, i realiteten, i saglig henseendeTill saken!
Til sagen! -
3 samma (samme)
pronomenSamme år, som vi blev studenter
Det är sak samma, det gör det samma
En och samma, ett och samma
Det samme her; Det vil jeg også
Tack det samma!
I lige måde!
-
4 samma (samme)
pronomenSamme år, som vi blev studenterSærlige udtryk:Det är sak samma, det gör det samma
En och samma, ett och samma
Det samme her; Det vil jeg ogsåTack det samma!
I lige måde! -
5 skillnad
substantiv1. forskel, ulighed2. differencekönsskillnad; nyansskillnad; åldersskillnad
kønsforskel; nuanceforskel; aldersforskel
kostnadsskillnad; löneskillnad; prisskillnad
omkostningsdifference; lønforskel; prisforskel
Gøre en forskel, kunne mærkes
Det gør ingen forskel, det spiller ingen rolle, det er lige meget
Det va skillnad det!
Det er sandelig noget andet!
Til forskel fra, i modsætning til
-
6 skillnad
substantiv1. forskel, ulighed2. differenceSammensatte udtryk:könsskillnad; nyansskillnad; åldersskillnad
kønsforskel; nuanceforskel; aldersforskelkostnadsskillnad; löneskillnad; prisskillnad
omkostningsdifference; lønforskel; prisforskelSærlige udtryk:Gøre en forskel, kunne mærkesDet gør ingen forskel, det spiller ingen rolle, det er lige megetDet va skillnad det!
Det er sandelig noget andet!Til forskel fra, i modsætning til -
7 jämställa
verbum1. ligestille, tildele alle de samme rettigheder og pligterÄr den nordiska kvinnan juridiskt jämställd med mannen?
Er den nordiske kvinde juridisk ligestillet med manden?
2. sidestille, mene at noget er det samme som noget andet -
8 röra ihop
verbum1. røre/blande sammen2. blande sammen, tro at noget er det samme som noget andetJeg blander altid Slovakiet sammen med S.
-
9 jämställa
verbum1. ligestille, tildele alle de samme rettigheder og pligterÄr den nordiska kvinnan juridiskt jämställd med mannen?
Er den nordiske kvinde juridisk ligestillet med manden?2. sidestille, mene at noget er det samme som noget andetSærlige udtryk: -
10 röra ihop
verbum1. røre/blande sammen2. blande sammen, tro at noget er det samme som noget andetJeg blander altid Slovakiet sammen med S. -
11 eurasier
substantivNär man först började tala om en eurasier tänkte man på ett barn av en europeisk man och en indisk kvinna. I andra asiatiska länder betyder det i dag något annat, bl.a. ett barn av asiatisk man och europeisk kvinna
Når man først begyndte at tale om en eurasier, tænkte man på et barn af en europæisk mand og en indisk kvinde. I andre asiatiske lande betyder det i dag noget andet, bl.a. et barn af en asiatisk mand og en europæisk kvinde -
12 än
I præposition1. endHar Aktuellt flera tittare än Rapport?
Har Aktuellt flere seere end Rapport? (A. og R.=nyhedsprogrammer i SVT)
2. undtagenII adverbium1. endnu, stadig m.m.Det varer længe endnu, før bussen kommer
Det blir inte rätt, hur jag än gör
Det bliver ikke rigtig, lige meget hvordan jeg gør
Vad som än händer, vem som än kommer
Hvad der end sker, hvem end der kommer
Än jag (du, vi osv.) då?
Og hva' med mig (dig, os osv.)?
Än sen då?
Nå ja, hvad så, gør det noget, er det ikke lige meget?
Hidtil, foreløbig
Om än: Det gick till slut om än med stort besvär
III konjunktionMen: Det lykkedes til sidst, men med stort besvær
1. endIngen annan än du, inga andra än vi
Kun dig, kun os
Inget annat än: Det är inget annat att göra än att vänta
Kun, bare: Der er ikke andet at gøre, vi må bare vente
-
13 än
I præposition1. endHar Aktuellt flera tittare än Rapport?
Har Aktuellt flere seere end Rapport? (A. og R.=nyhedsprogrammer i SVT)2. undtagenII adverbium1. endnu, stadig m.m.Det varer længe endnu, før bussen kommerDet blir inte rätt, hur jag än gör
Det bliver ikke rigtig, lige meget hvordan jeg gørVad som än händer, vem som än kommer
Hvad der end sker, hvem end der kommerSærlige udtryk:Än jag (du, vi osv.) då?
Og hva' med mig (dig, os osv.)?Än sen då?
Nå ja, hvad så, gør det noget, er det ikke lige meget?Hidtil, foreløbigOm än: Det gick till slut om än med stort besvär
Men: Det lykkedes til sidst, men med stort besværIII konjunktion1. endSærlige udtryk:Ingen annan än du, inga andra än vi
Kun dig, kun osInget annat än: Det är inget annat att göra än att vänta
Kun, bare: Der er ikke andet at gøre, vi må bare vente -
14 väl
I ubøjeligt substantiv1. vel, velfærd, bedsteII adverbium1. vel, om noget man formoder eller er usikker på (ubetonet)Det här är väl en slags hjälpmedel?
Det her er da vel et slags hjælpemiddel?
2. vel, om noget indlysende (ubetonet)Det förstår du väl att man inte får göra så!
Det ka' du vel nok forstå, at man ikke må gøre sådan!
3. vel, når man vil påvirke nogen (ubetonet)Vi kan väl åka ut på landet redan på torsdag?
III adverbiumKu' vi ikke tage på landet allerede på torsdag?
1. vel, godt, udmærket, lykkeligt m.m. (betonet)Det är för väl att du är här!
Åh, det er godt, at du er her!
Det vore väl, om du var hemma igen!
Det ville være godt, hvis du var hjemme igen!
I heldigste tilfælde, hvis det lykkes
2. grundigt, ordentligt (betonet)Skölj salladen väl!
Skyl sallaten ordentligt!
3. meget, lovligt, rigeligtDu tar i väl mycket, kom ihåg att du just har blivit opererad!
Du tager lidt lovligt meget fat, husk at du lige er blevet opereret!
4. derimodJag träffade inte svågern, men väl resten av familjen
Jeg mødte ikke på svogeren, men derimod resten af familien
5. bruges når noget er færdigt/er afsluttet/er sket, så noget andet kan begyndeVäl anlända till Berlin fick vi tag på en taxi och åkte iväg till lägenheten som vi lånat
Vel ankomne til B., fik vi fat i en taxa og kørte afsted til den lejlighed vi have lånt
Godt og vel, mere end; Godt og vel, udmærket
Väl bekomme!
Velbekomme!
-
15 väl
I ubøjeligt substantiv1. vel, velfærd, bedsteSærlige udtryk:II adverbium1. vel, om noget man formoder eller er usikker på (ubetonet)Det här är väl en slags hjälpmedel?
Det her er da vel et slags hjælpemiddel?2. vel, om noget indlysende (ubetonet)Det förstår du väl att man inte får göra så!
Det ka´ du vel nok forstå, at man ikke må gøre sådan!3. vel, når man vil påvirke nogen (ubetonet)Vi kan väl åka ut på landet redan på torsdag?
Ku´ vi ikke tage på landet allerede på torsdag?III adverbium1. vel, godt, udmærket, lykkeligt m.m. (betonet)Det är för väl att du är här!
Åh, det er godt, at du er her!Det vore väl, om du var hemma igen!
Det ville være godt, hvis du var hjemme igen!I heldigste tilfælde, hvis det lykkes2. grundigt, ordentligt (betonet)Skölj salladen väl!
Skyl sallaten ordentligt!3. meget, lovligt, rigeligtDu tariväl mycket, kom ihåg att du just har blivit opererad!
Du tager lidt lovligt meget fat, husk at du lige er blevet opereret!4. derimodJag träffade inte svågern, men väl resten av familjen
Jeg mødte ikke på svogeren, men derimod resten af familien5. bruges når noget er færdigt/er afsluttet/er sket, så noget andet kan begyndeVäl anlända till Berlin fick vi tag på en taxi och åkte iväg till lägenheten som vi lånat
Vel ankomne til B., fik vi fat i en taxa og kørte afsted til den lejlighed vi have låntSærlige udtryk:Godt og vel, mere end; Godt og vel, udmærketVäl bekomme!
Velbekomme! -
16 gå
uregelmæssigt verbum1. gå, bevæge sig2. føreVejen fører til S. (domkirkeby i Södermanland)
3. gå, forsvinde (om tid)Klockan går inte, den har stannat
Uret går ikke, det er standset
4. gå, blive spillet (om film, teater)Vad går det på Folkan?
Hvad går der på Folketeatret, hvad spiller de der?
5. være muligDet går att avhjälpa felet, det går att laga
Det er muligt at rette fejlen, den kan repareres
6. udvikle sig, fungereDet går bra, det går dåligt
Det går godt, det går ikke godt
7. være i gang/i omløb m.m.Gå i skolan, gå på bio, gå på gym, gå på gymnasiet, gå på kurs
Gå i skole, gå i biografen, gå til gymnastik, gå i gymnasiet, gå på kursus
9. blive til noget andet (en slags ændring, om personer/ting)Gå i barndom, gå i pension, gå i bitar
Gå i barndom, gå på pension, gå i stykker
Være overstresset, udbrændt, sygemeldt, sygemelde sig pga stress, udbrændthed og lign.
Blive kendt/blive husket
Den (det) gick hem!
Den sad, det lykkedes!
Det där går inte i mej!, Det där kan du inte slå i mej!
Den hopper jeg ikke på!
Det er o.k.
-
17 gå
uregelmæssigt verbum1. gå, bevæge sig"Bebisen har nu lärt sig gå
Gingo i stället för gick är ålderdomligt, men man kan t.ex. stöta på den formen i visor, sånger och psalmer: "Där gingo tre jäntor i solen, på vägen till Lindane Le"
'Gingo' i st. for gik er gammeldags, men man kan fx finde den form i viser, sange og salmer: "Der gik tre piger i solen, på vejen til L. L." (Linje fra en digtsamling af G. Fröding 1860-1911, nomineret til Nobelprisen)2. føreVejen fører til S. (domkirkeby i Södermanland)3. gå, forsvinde (om tid)Klockan går inte, den har stannat
Uret går ikke, det er standset4. gå, blive spillet (om film, teater)Vad går det på Folkan?
Hvad går der på Folketeatret, hvad spiller de der?5. være muligDet går att avhjälpa felet, det går att laga
Det er muligt at rette fejlen, den kan repareres6. udvikle sig, fungereDet går bra, det går dåligt
Det går godt, det går ikke godt7. være i gang/i omløb m.m.Gå i skolan, gå på bio, gå på gym, gå på gymnasiet, gå på kurs
Gå i skole, gå i biografen, gå til gymnastik, gå i gymnasiet, gå på kursus9. blive til noget andet (en slags ændring, om personer/ting)Gå i barndom, gå i pension, gå i bitar
Gå i barndom, gå på pension, gå i stykkerSærlige udtryk:Være overstresset, udbrændt, sygemeldt, sygemelde sig pga stress, udbrændthed og lign.Blive kendt/blive husketDen (det) gick hem!
Den sad, det lykkedes!Det där går inte i mej!, Det där kan du inte slå i mej!
Den hopper jeg ikke på!Det er o.k. -
18 tunga
substantiv1. tunge (anatomi m.m.)Hun brændte tungen på den lækre, men varme, suppe
2. tunge (i overført betydning), tungemål, sprogAkta dig för Erika, hon har en giftig tunga!
Tag dig i agt for E., hun har en giftig tunge!
3. aflang del af noget, flig, klap m.m.Den svenska örlogsflaggan har tre tungor - blå, gul, blå - (är tretungad). Den danska örlogsflaggan har två tungor - röd, röd - (är tvåtungad)
Det svenske orlogsflag har tre tunger - blå, gul, blå -. Det danske orlogsflag har to tunger - rød, rød -
4. madret (kogekunst, mad m.m.)Bergtungan (bergskäddan), gråtungan, rödtungan och sjötungan är plattfiskar
Bergtungen, gråtungen, rødtungen og søtungen er fladfisk
kalvtunga; oxtunga; svintunga
kalvetunge; oksetunge; svinetunge
Bide sig i tungen, holde sig tilbage fra at sige noget fordi det er bedst
Ha en vass (giftig, skarp) tunga
Ha det på tungan, ha ett ord på tungan
Have det lige på læben, være lige ved at sige noget men så går man i stå
Holde tand for tunge, kunne holde på en hemmelighed, ikke afsløre noget
Løse (løsne) ens tungebånd, få nogen til at turde sige sin mening
Tale med kløvet tunge, sige et, men mene noget andet
Vakta (styra) sin tunga, hålla tungan i styr
Tungen på vægtskålen, den udslagsgivende stemme
-
19 tunga
substantiv1. tunge (anatomi m.m.)Hun brændte tungen på den lækre, men varme, suppe2. tunge (i overført betydning), tungemål, sprogAkta dig för Erika, hon har en giftig tunga!
Tag dig i agt for E., hun har en giftig tunge!3. aflang del af noget, flig, klap m.m.Den svenska örlogsflaggan har tre tungor - blå, gul, blå - (är tretungad). Den danska örlogsflaggan har två tungor - röd, röd - (är tvåtungad)
Det svenske orlogsflag har tre tunger - blå, gul, blå -. Det danske orlogsflag har to tunger - rød, rød -4. madret (kogekunst, mad m.m.)5. en fladfisk (fisk m.m.)Tungan som matfisk kallas vanligen sjötunga, men som fisk vanligen tunga
Tungen som spisefisk kaldes almindeligvis for søtunge, men som fisk almindeligvis for tungeSammensatte udtryk:kalvtunga; oxtunga; svintunga
kalvetunge; oksetunge; svinetungeSærlige udtryk:Bide sig i tungen, holde sig tilbage fra at sige noget fordi det er bedstHa en vass (giftig, skarp) tunga
Ha det på tungan, ha ett ord på tungan
Have det lige på læben, være lige ved at sige noget men så går man i ståHolde tand for tunge, kunne holde på en hemmelighed, ikke afsløre nogetLøse (løsne) ens tungebånd, få nogen til at turde sige sin meningTale med kløvet tunge, sige et, men mene noget andetVakta (styra) sin tunga, hålla tungan i styr
Tungen på vægtskålen, den udslagsgivende stemme -
20 hoppa
verbum1. hoppe, springe, bevæge sig hurtigt op og nedUpp (opp) och hoppa, ungar!
Op med jer, unger!
Det hade regnat så mycket och hon var tvungen att hoppa över alla vattenpussarna
Det havde regnet rigtig meget, og hun var nødt til at springe over alle vandpytterne
2. springe til noget andet, fortsætte på et andet stedVi sprang fra det andet kapitel (kap. 2) til det fireogtyvende (kap. 24)
См. также в других словарях:
Tycho Brahe — (1546 1601), et af de store navne i dansk videnskabs historie, grundlagde den moderne observerende astronomi. Allerede i oldtiden havde astronomerne observeret, men Tychos indsats var at han indså at fremskridt i astronomien forudsatte… … Danske encyklopædi
tværtom — adv. udtryk for at noget er direkte modsat af noget andet eller at det ikke er sandt; = tværtimod; frem for at sige undskyld blev hun tværtom mere og mere uforskammet … Danske encyklopædi
inhærens — in|hæ|rens sb., en (det at noget er forbundet med el. indeholdt i noget andet) … Dansk ordbog
parallelitet — pa|ral|le|li|tet sb., en, er, erne (det at noget er parallelt med noget andet) … Dansk ordbog
relativitet — re|la|ti|vi|tet sb., en (det at noget må ses i forhold til noget andet), i sms. relativitets , fx relativitetsteori … Dansk ordbog
Fardag — Kaldes den dag på hvilken en lejer skal fraflytte det lejede hus, et tyende skal forlade sin tjeneste, eller overhovedet et lejeforhold skal høre op. I visse af dette slags forhold, navnlig husleje og tyendeforhold, har vor lovgivning foreskrevet … Danske encyklopædi
§ 48. Helsætninger — Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma: (1) MELLEM HELSÆTNINGER DER ER FORBUNDET MED KONJUNKTION Der sættes komma … Dansk ordbog
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn? — (1) SUBSTANTIVER MED ÉT GRAMMATISK KØN De fleste substantiver har kun ét grammatisk køn: fælleskøn eller intetkøn. De enkelte ords køn fremgår i hvert enkelt tilfælde af Retskrivningsordbogen, fx kan|ni|bal sb., en .. flag sb., et .. (2)… … Dansk ordbog
§ 4. Alfabetisk rækkefølge — (1) DE ALMINDELIGE BOGSTAVER Rækkefølgen af de almindelige bogstaver fremgår af alfabetet i § 1. Bogstaverne. Hvis den eneste forskel på to ord er at det ene skrives med stort og det andet med lille, kommer formen med stort bogstav først, fx Karl … Dansk ordbog
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
